Mindworking
To glasdøre til mødelokale
Mindworking kom til mig og havde brug for udsmykning af to glaspartier, begge delt i en fast rude og en skydedør. Udfordringen var at skabe en udsmykning, der tager sig godt ud både når dørene står åbne og lukkede. Udsmykningen havde til formål delvist at afskærme mellem kontorer og mødelokale, men tage hensyn til det lette og lyse rum og arkitektens tanke med at der skal være gennemsigtighed i bygningen. Løsningen blev en dekoration med træer i en smuk ren grafisk streg. Træerne er designet så de stadig er smukke at se på, når dørene er åbne. Jeg har vist på billederne herunder, hvordan de fungerer både med åbne og lukkede døre.
Back to Top